Annie Christiansen

Mit navn er Annie Christiansen og har malet siden 2005. Efter en svær sygdom kom jeg i gang med at male på et værksted hos Kræftens Bekæmpelse. At male giver mig rigtig meget glæde og frihed, at få lov til at udtrykke sig i farver er helt fantastisk, en følelse jeg ikke har prøvet før. Jeg arbejder med akryl maling og gerne på store lærreder, billederne afspejler mit humør og de oplevelser jeg har.

Det er blevet en stor del af min hverdag at male, et billede kan få rigtig mange lag maling, og tage lige fra et par dage til flere uger inden jeg kan afslutte det. Har blandt andet udstillet på Skejby Sygehus, Den Danske Bank, Musikhuset, Lokalcentre, og Kræftens Bekæmpelse.